Find Arrangementer
Find flere oplevelser

Mariaparken

Mariaparken er en bypark midt i Vejle

  •  
  •  
  •  

Her er en multibane, der kan bruges til boldspil og leg om sommeren og en skøjtebane om vinteren. Der er en pavillon til optræden og hygge og en café, hvor du kan købe mad og drikke og låne forskelligt udstyr. Vi låner også gerne Mariaparken ud til store og små arrangementer.

Se på kort, hvordan du finder pladsen

 

Lån af Mariaparken

Er du interesseret i at lægge et større arrangement i parken, så kan du booke parken via Udeliv.vejle.dk (https://udeliv.vejle.dk)

Ved større arrangementer er det også muligt at træffe aftale med Cafe Ambassaden for servering. Se mere om Cafe Ambassaden på Facebook

 

NÅR DET ER VINTER

Skøjtebanen åbner den 26. november 2017 hen til midt i februar 2018, alt afhængig af vejret.

Er det meget mildt vejr, så kan skøjtebanen være lukket pga. vand på banen - check evt. vores Facebookside på www.facebook.com/vejlekommune

Skøjtebanen er åben hver dag - se skøjteudlejningens åbningstider længere nede på siden.  Har du selv skøjter, er det gratis at bruge skøjtebanen og du kan bruge banen hele dagen. Banen er dog lukket hver dag fra kl. 8-10, da den skal "afskrabes" og overrisles, så ny is kan dannes. 

Skøjteudlejning starter op 26. november.   

Åbningstider for skøjteudlejning:  

Mandag 12.00-17.30
Tirsdag 10.00-16.00
Onsdag 14.00-20.30
Torsdag 12.00-17.30
Fredag 12.00-17.30
Lørdag og søndag kl. 10.00-17.00

Med mindre vejret forhindrer at der kan skøjtes,  så er skøjteudlejningen åben. 

Til institutioner og skoler: Hvis I ønsker at leje skøjter uden for skøjteudlejningens normale åbningstid (der skal min. være 40 personer), så  kan du ringe eller sende SMS til Skøjtebanen på tlf. 24 45 06 50 eller mail: skojtebanen@vejle.dk.

Priser:

Leje af skøjter: 30 kr. pr. sæt pr. time* 

*Depositum:
100 kr. pr. sæt kontant (Familier betaler kun ét depositum, men betaler stadig for leje af hvert sæt skøjter). Du får dit depositum tilbage, når du afleverer skøjterne.  Institutioner / skoler betaler ikke depositum, men kun leje af skøjter.

Betaling:
Det er ikke muligt at bruge betalingskort på skøjtebanen, så husk kontanter. Du kan også bruge MobilePay.

Slibning af egne skøjter: 50 kr. pr sæt


På eget ansvar Alt ophold på skøjtebanen sker på eget ansvar, hvorfor Vejle Kommune ikke kan stilles ansvarlig ved evt. tyveri, skader og uheld.