Find Arrangementer
Find flere oplevelser

Nørreskoven

Nørreskoven består af Forkobbel, Bagkobbel og Polakkerskoven.

  •  

Af byens ældste privilegier fra 1327 fremgår, at Nørreskoven allerede på det tidspunkt har hørt under Vejle Byfred. Nørreskoven er især kendt for sine store, gamle bøge. Her findes bøge plantet i 1710 – ”skovens moder” -, de ældste i Vejle Kommunes skove.

Her kan du hente vandretursfolder www.visitvejle.dk/vejle/vandrefoldere

 

Her kan du finde information om Nørreskoven i Vejle - lige fra historie, natur, fauna m.m.

  • Geologi/geografi    
  • Historie    
  • Helligkilden    
  • Frederik d. 7.'s høj    
  • Dyrehaven    
  • Polakkerskoven    
  • Kong Hans's eg    
  • Soldaterbøgen

 

Geologi/geografi     

For mere end 14.000 år siden var den østlige del af Danmark dækket af is. En stor gletscher strakte sig ind i Vejle Fjord og med sit store tryk pressede den sig ned i underlaget. Smeltevandet under istungen dannede Vejle ådal, mens selve gletscheren dannede fjorden. På siden af de enorme ismasser, blev skrænternes materiale skubbet sammen, når isen i kolde perioder pressede sig frem gennem underlaget. Disse bakker kaldes randmoræner og er karakteristisk for skrænterne omkring Vejle. Når isen i varmere perioder trak sig tilbage, efterlod den ofte store klumper is, som ved smeltningen efterlod nogle større eller mindre huller i landskabet, de såkaldte dødishuller, af dem findes en del på Vejleegnen og i Nørreskoven er Store og Lille Pytsø gode eksempler.

Et stykke ude langs fjordens nordside ved Ulbækhus, findes aflejringer af ler og sand i skrænten som er dannet i datidens hav for omkring 40 mill år siden. 

Efter isens tilbagetrækning har smeltevand og regnvand dannet dybe render i landskabet, de såkaldte smeltevandsdale. I Nørreskoven ses de i dag som større eller mindre bække med stejle skrænter omkring. Over en af dem rækker Daugårds Bro sig i Forkoblet, mens Jægerstien følger Bybækken.

 

Store Pytsø

 

Historie   

Ved Fiskerhuset nær Bybæk Runddel findes resterne af en køkkenmødding, som stammer fra Ertebølletiden for ca. 7000 år siden. Her boede altså mennesker, som levede af havets rigdomme af muslinger, fisk, sæler, hvaler og nogle af de fugle, der blev tiltrukket af de samme dyr. De lettest genkendelige dyr i køkkenmøddingen er hjertemuslinger, idet deres skaller udgør en væsentlig del af dyngen, men det er ikke ensbetydende med, at det har været hovedbestanddelen af datidens beboeres daglige kost, men blot, at disse skaller er vanskelige at omdanne, og de kommer derfor til at ligge tilbage.
Andre vidnesbyrd om, at mennesket har været her på egnen i mange år er de to bronzealderhøje, der kan erkendes fra Ørnebjergvej ikke langt fra Bybækvej som små forhøjninger i landskabet.
Af byens ældste privilegier fra 1327 fremgår, at Nørreskoven allerede på det tidspunkt har hørt under Vejle Byfred.

 

 
Frederik d. 7.'s høj

 

Stendyssen overfor indgangen til Dyrehaven på Helligkildevej er, ikke som man kunne forledes til at tro, en stendysse fra den yngre stenalder, men blot en kunstig anlagt dysse til ære for den arkæologisk meget interesserede Kong Frederik d. VII’’’’s besøg i Vejle i 1861. Højen kaldes Frederik d. VII’’’’s Høj.


 

 

Helligkilden

 

Helligkilden i Nørreskoven er af nyere dato som den ser ud i dag. Kilden blev genfundet i starten af 1900’’’’tallet af den lokalt kendte Ewald Tang Kristensen, der ved udgravningen fandt rester af potteskår og munkesten. Potteskårene er formentlig efterladt efter gammel skik, idet man efter at have brugt potten til at hente vand i, knuste denne. Især to dage om året havde vandet en særlig stor kraft nemlig Valborgs dag d. 1. maj og Skt. Hans dag.

I nærheden af Helligkilden, på den anden side af Helligkildevej, findes et nu skovklædt plant område, Festpladsen. Denne plads har ligesom Helligkilden været i brug til slutningen af 1800-tallet, idet hvor mange mennesker alligevel samles, kan man ligeså godt lave lidt fest og gøgl.

 
Dådyr i Dyrehaven
 

Skovene       

Nørreskoven er især kendt for sine store, gamle bøge. Her findes bøge plantet i 1710, de ældste i Vejle Kommunes skove.

Forkobbel hedder den vestlige del af Nørreskoven. Her findes skovens ældste træ, Kong Hans'eg ikke langt fra Vejle Stadion og Roms Hule. Det er sandsynligt, at egen er fra tiden kort efter 1504, idet træet i brysthøjde har et stammeomfang på mere end 5 meter. Kong Hans tilskødede dette år Vejle by Romsgården, der lå nord for Nørreskoven. Forkoblet består i hovedsagen af bøg i forskellige aldre, men karakteristisk for denne del af Nørreskoven er dog søjlehallen af gamle bøge. I den østlige ende af skoven ligger Skovsneglen, en hytte som kan bruges af daginstitutioner, skoler og grønne foreninger, der ønsker at gøre brug af den i forbindelse med skovture.

Bagkobbel er skoven mellem Helligkildevej, Tirsbæk Strandvej, Bybækken og hvor skoven ender tæt på Kirkebjergvej. Denne del af Nørreskoven er mere afvekslende end Forkoblet, idet flere løvtræarter og nåletræer indgår i skovbilledet. En stor del af skoven udgøres af Dyrehaven – ca. 23 ha -, som blev oprettet i 1948. I denne findes to hjortearter, dådyr, som udgør de fleste individer og sika. Omkring Kobbermosen er opstillet et mindre antal bænke de såkaldte Skovriderbænke.

En smule nord for Store Pytsø findes en stor og majestætisk bøg – Soldaterbøgen. Navnet har den fået, fordi der i træets bark er indridset en østrigsk soldat og årstallet 1864. I marts måned dette år indtog tyskerne med allierede og lejetropper Vejle og omegn, og har altså også været i Nørreskoven.

Fiskerhuset ved Bybæk Runddel er blevet bygget engang i 1860’’’’erne som beboelse  for en fiskerfamilie. Huset har været beboet indtil 1991, hvorefter Vejle Kommune overtog bygningen og har siden indrettet den i lighed med Skovsneglen. Ved Fiskerhuset findes ”Skovsøen med øen”, som er beskrevet af den vejlensiske digter Harald Kidde i bogen ”Åge og Else” fra 1902. En mindesten over digteren findes tæt på Skyttehusvejen.

En kuriositet fra Bagkoblet er skihopbakken, hvis start findes tæt på Gyldingshøj, et af de højeste punkter i Nørreskoven, på Ørnebjergvej og ender ved Jægerstien. Skihopbakken blev lavet under Den anden Verdenskrig, men benyttes ikke mere.

Polakkerskoven, som ligger nord for Nørremarksvej har fået sit navn efter nogle polske lejesoldater, der huserede på disse kanter under svenskekrigen i årene 1658 – 60. Polakkerne holdt til i en ”vild og mægtig skovkløft”, indtil byens borgere fangede dem og slog dem ihjel. Det fortælles, at det er hovedskallerne af disse 23 polakker, der stadig kan ses i nordgavlen på Nicolai kirke. Denne del af Nørreskoven er i øvrigt hovedsagelig bevokset med nåletræer.

 
Søen med øen
 
Natur       

Naturen i dele af Nørreskoven er præget af den meget ensartede bøgeskov, som følge heraf er artsantallet af planter og dyr ret lille. I andre dele af skoven findes træer i forskellige aldre og arter; det medfører at den øvrige artsvariation øges. Den gamle bøgeskov, hvor træerne begynder at få alderdomstegn, kan dog huse svampe og dyr, som kan have vanskeligt ved at etablere sig i en ung skov.

Flora

Som de mest specielle planter skal nævnes gul anemone, ægbladet fliglæbe og skælrod.

Fauna    

Specielt fugle, der foretrækker naturlige huler i træerne eller som selv kan hjælpe til, som ugler, huldue, træløbere og spætter, har indfundet sig og yngler hvert år i stort tal.

Svampe    

Mange af de gamle træer er desuden værter for en række svampe, som starter deres vækst på svækkede eller åbne steder på træerne. Her i landet findes ikke mange bøgeskove, som får lov til at blive lige så gamle som træerne i Nørreskoven, og det er måske også årsagen til, at der her findes flere sjældne svampe, som kun kan leve på gammel bøg. Fra orkanen den 3. december 1999 ligger stadig en stor stak kævler af hovedsagelig bøg. I denne stak findes et meget stort antal svampe, almindelige og sjældne mellem hinanden. Stakken får lov til at blive liggende ”til evig tid” og vil løbende blive fulgt for at se, hvordan den udvikler sig. Her findes bl.a. den rødlistede rosa fedtporesvamp.

 
Rosa fedtporesvamp